TEMA Ældre krmæedft ’’ Fandeme nej, om jeg skulle have sprøjtet sådan noget ind! De kunne jo bare skære det væk – jeg skal alligevel ikke vise min krop frem. Men det kommer bare igen et andet sted, sagde de. len over musklerne tilbage. Men det går fremad, og allerede efter et par dage kan Jørn gå små ture mellem rækkehusene. De store mængder binyrebarkhormon betyder, at Jørn i en periode må regulere sin diabetes 2 med indsprøjtninger. Han plejer ellers at kunne klare sig med piller. Jørn havde i lang tid taget kolesterolsænkende medicin, også op til behandlingen med immunterapi. Men det skulle han ikke have gjort, viser det sig. Ved en fejl får han ikke at vide, at han skal stoppe. Det er dog ikke årsagen til de kraftige bivirkninger, vurderer lægerne. Styrke og sammenhold i naturen Den behandling, Jørn nu skal have, hedder motion. Sundhedscentret kommer med tilbud om træning, og et par gange får han da også brugt fitnessrummet i det lokale ældrecenter. – Jeg havde det sådan lidt, ej, skal jeg nu det? Men Kirsten gav mig en elcykel. Så længe jeg kan cykle på min egen cykel, så skal jeg ikke ind i sådan et center. Så vil jeg hellere gå nogle ture med Flora, siger Jørn. Den opfattelse ændrer sig, da Jørn bliver henvist til ’Naturkræfter’, et kommunalt tilbud til mænd, der har eller har haft kræft. Her mødes 1020 mænd hver mandag og onsdag formiddag til bålkaffe, træning og skovarbejde. – Når jeg skulle cykle derned om morgenen, hele vejen gennem byen – nej, det gad jeg ikke. Men så fik vi noget kaffe og lavede nogle øvelser. Og når jeg så cyklede hjem, hold kæft hvor havde jeg det godt… det boost, det gav. Det var hos Naturkræfter, jeg indså, at jeg skulle motionere – selv om jeg syntes, det var træls sådan at ligge på ryggen og spjætte. Naturkræft har nok gjort ligeså meget for mig, som det lægerne gjorde. Et mirakel Jørn får aldrig de sidste syv behandlinger med immunterapi. Den første behandling fjernede kræften. Og den er ikke kommet tilbage siden. – At jeg i dag er kræftfri, er et mirakel. Kommer det tilbage, så er det sådan, det er. Jeg er realistisk. Jeg er 76, jeg ved godt, at jeg lever på ’added value’, en ekstra bonus. Og skulle det ske, at jeg skulle smutte, så har jeg nået det, jeg skulle. Indtil da fortæller han sin historie til alle, der vil høre den. Især dem, der selv har kræft. For de skal vide, at der er håb. n lwo@cancer.dk Jørn er i dag kræftfri og nyder hverdagen. Han slipper dog ikke for bøvl med hørelsen, blodtrykket og alt det andet, der kommer med alderen. Februar 2020 tæt på kræft 9
Download PDF fil